Tilbage til startside:

Aktiviteter i Fredericia Skakforening:

Fredericia Skakforening afvikler forskellige skakturneringer i årets løb.

Interne turneringer:

Om efteråret starter kvalifikationsturneringen, som giver adgang til årets klubturnering. Disse turneringer løber i gennem hele sæsonen. Alle har derfor mulighed for at vinde mesterskabet.

I hele året, når spilleaftenen ikke er besat af andre turneringer spiller vi pointlyn, som er en lynskak turnering med 10 min. betænkningstid pr. spiller pr. kamp. Det bliver spillet 6 kampe pr. aften. Vinderne af pointlyn turneringen bliver kåret 1-2 gange om året.

I løbet af året bliver der spillet "Skak i hatten" eller en tematurnering med en tvungen åbning. Ved skak i hatten trækker spillerne en seddel i hatten, hvor der står hvilken åbning man skal spille denne aften. Åbningen skal spilles både med hvid og sort, og betænkningstiden er 45 min. pr. spiller pr. parti

Eksterne turneringer:

Fredericia Skakklub står som arrangør af den årlige Fredericia Byturnering, som starter i slutningen af august måned. Dette er en 5 rundes koordineret turnering, hvor det er mulighed for at vinde eller miste ratingpoint.
Betænkningstiden i denne turnering er 40 træk i 2 timer, derefter ½ time plus opsparet tid til resten af partiet.

Holdskak:

Fredericia Skakforening deltager med  i 5. Hovedkreds holdturnering med 8 mands hold samt 4 mands hold
Denne turnering løber fra november til marts måned.