Tilbage til startside:

 

Love for Fredericia Skakklub:

 

§ 1


Klubbens navn er Fredericia Skakklub. Klubbens formål er at udvikle og fremme kendskabet til og interessen for skakspillet

§ 2


Fredericia Skakklub er medlem af Dansk Skak Union. Klubbens medlemmer er berettiget til at deltage i Dansk Skak Unions turneringer og i turneringer der er koordineret hermed.

§ 3


Klubben indkalder til ordinær generalforsamling hvert år i maj måned. Indkaldelsen skal sendes til medlemmerne eller opslås i spillelokalet mindst 14 dage før generalforsamlingen. Forslag som ønskes behandlet sendes til formanden senest 3 dage før generalforsamlingen.

§4


Generalforsamlingen er den øverste myndighed i alle klubbens anliggender. På den ordinære generalforsamling foretages valg af bestyrelse og bilagskontrollant således at alle tillidsposter er skiftevis på valg hvert år.

Bestyrelsen består af 5 personer som vælges på følgende måde:

Ulige år vælges Kasserer, 1 Bestyrelsesmedlem, 1 Bestyrelsessuppleant, samt 1 Bilagskontrollant.

Lige år vælges Formand, Sekretær, 1 Bestyrelsesmedlem samt 1 Bilagskontrollantsuppleant.

Regnskabets forelægges til godkendelse. Kontingentet fastsættes og der behandles sådanne spørgsmål, som er af almindelig interesse for klubben.

§ 5


Bestyrelsen optræder på klubbens vegne og kan under ansvar overfor generalforsamlingen, disponere til klubbens bedste og formålets fremme. Afgørelser afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 6


Bestyrelsen sørger for at der afholdes turneringer, som er tilgængelige for ale klubbens medlemmer. Til at lede disse turneringer vælger bestyrelsen en turneringsleder, og fastsætter regler for turneringerne.

§ 7


Klubbens pokaler opbevares af de medlemmer, der har vundet dem. Ved udmeldelse skal de leveres tilbage til formanden.

§ 8


Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet skal være afsluttet og kontrolleret senest dagen før generalforsamlingen.

§ 9


Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det påkrævet, eller efter skriftligt anmodning fra mindst 1/4 af klubbens medlemmer. Generalforsamlingen skal derefter afholdes senest 1 måned efter begæringens modtagelse.

§ 10


Lovændringer kan kun ske på den ekstraordinære generalforsamling og kun når mindst 2/3 af de mødte i afstemningen deltagende medlemmer stemmer for forslaget. Bestemmelsen om klubbens ophævelse kan kun gyldigt vedtages, når mindst 3/4 af samtlige klubbens medlemmer stemmer derfor. Skulle klubben ophøre at bestå, tilfalder den formue og materiel enten andre klubber med lignende formål i Fredericia, eller hvis sådanne ikke findes til Dansk Skak Union.
 

§11


Tvivl om forståelse af disse love afgøres af generalforsamlingen.


Således vedtaget ved generalforsamlingen den 20.05.1997